onsdag den 20. april 2011

Kvalifikationen til Freeride DM vel overstået for Freelounge

I går den 19. april blev kvalifikationen til dette års finale i Freeride kørt og Freelounge leverede fine resultater.

Da Martin Lübecker var ude af konkurrencen p.g.a. en overrevet achillessene var det op til resten af gruppe at levere resultater og dette blev gjort på bedste vis.

Ditlev Fejerskov blev nr. 7, Christain Fløjgaard nr. 17 og Rasmus Rugholt nr. 5. Det vil sige at disse tre Freelounge riders alle er med i semi-finalen som køres i morgen den 21. april. Udover disse riders kørte Anne Sofie Kyed et fint run med tre drops. Desværre styrtede hun i den meget opkørte colouir hvilket betød at hun er ude af konkurrencen. Undertegnede (Søren Juul Rasmussen) hammerede hovedet ned i knæet på det sidste store drop og fik derefter 10 fine sting i underlæben og er også ude.

Mest imponerende var næsten Philip Leopold som blev nummer 26 i kval'en og derfor ikke er med i semifinalen, men Kong Leo præsterede dette med et brækket kraveben - godt gået Leo.

Vi er alle meget spændte på hvordan det vil gå i morgen og krydser fingre for vores tre riders.